Business i Rebild: Erhvervsvenlighed, arbejdskraft og turisme satte dagsordenen
September 2026 blev en markant måned for erhvervslivet i Rebild Kommune. Kommunen rykkede frem til en tredjeplads i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed og blev samtidig placeret øverst i kategorien Uddannelse og Arbejdskraft. Resultatet gav et aktuelt billede af virksomhedernes vurdering af kommunens rammevilkår, mens turisme, erhvervsservice og kommunens egen arbejdsplads også satte konkrete spor i måneden.
Kort overblik
Den vigtigste erhvervsnyhed kom 2. september, da Rebild Kommune blev offentliggjort som nummer tre i Dansk Industris landsdækkende undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen rykkede 11 pladser frem sammenlignet med året før og blev samtidig den højest placerede kommune i Nordjylland. Undersøgelsen byggede blandt andet på svar fra 46 virksomheder i Rebild Kommune.
Rebild Kommune vandt desuden førstepladsen i kategorien Uddannelse og Arbejdskraft. Kategorien havde direkte betydning for virksomhedernes muligheder for at rekruttere medarbejdere og understøtte vækst, fordi den omfattede kommunens indsats på områder, hvor lokale virksomheder var afhængige af både kvalificeret arbejdskraft og et velfungerende samarbejde med uddannelsessystemet.
September bød også på erhvervsrelaterede aktiviteter omkring turisme og oplevelser. RebildPorten oplyste 3. september, at skattejagten i Rebild National Park fortsatte sin succes. Aktiviteten placerede natur- og oplevelsesøkonomien i en lokal erhvervssammenhæng, fordi den involverede et besøgsprodukt og aktører, der arbejdede med at tiltrække gæster til kommunen.
Samlet viste måneden både et målbart resultat for den kommunale erhvervsindsats og en fortsat kobling mellem arbejdskraft, erhvervsservice og turisme. Der var ikke grundlag for at fastslå, at de enkelte begivenheder havde medført konkrete nye investeringer eller flere arbejdspladser i september.
Erhvervsvenlighed rykkede frem
Dansk Industris undersøgelse placerede Rebild Kommune på tredjepladsen blandt landets kommuner i 2026. Fremgangen på 11 pladser var kommunens bedste resultat nogensinde i undersøgelsen. Placeringen var baseret på en samlet vurdering af kommunens erhvervsforhold og gav derfor ikke alene et billede af én enkelt politisk beslutning, men af virksomhedernes samlede vurdering af kontakten med og rammerne fra kommunen.
Resultatet havde særlig betydning, fordi Rebild Kommune blev den højest placerede kommune i Nordjylland. For lokale virksomheder kunne placeringen bruges som et sammenligningspunkt i dialogen med kommunen, mens den samtidig gav kommunen et dokumenteret udgangspunkt for at fastholde eller forbedre de områder, der havde løftet resultatet.
I undersøgelsen deltog 750 virksomheder på landsplan, mens 46 virksomheder svarede fra Rebild Kommune. Det lokale antal svar var dermed langt mindre end det samlede nationale datagrundlag, men resultaterne blev offentliggjort som en del af DI’s landsdækkende kommunesammenligning. En placering i undersøgelsen var ikke det samme som en opgørelse af virksomhedernes omsætning, beskæftigelse eller investeringer.
Den konkrete erhvervsmæssige betydning lå derfor først og fremmest i signalet om kommunens myndigheds- og samarbejdsrammer. Når virksomheder vurderede kommunen højt, kunne det styrke kommunens position i arbejdet med at tiltrække og fastholde virksomheder, men septemberresultatet dokumenterede ikke i sig selv nye etableringer eller flytninger.
Uddannelse og arbejdskraft blev fremhævet
Rebild Kommune blev nummer ét i Dansk Industris kategori Uddannelse og Arbejdskraft. Kommunen pegede selv på stærke skoler, en målrettet indsats for arbejdskraft og et tæt samarbejde med erhvervslivet som dele af forklaringen på resultatet. For virksomhederne var området centralt, fordi rekruttering og adgang til kvalificerede medarbejdere havde betydning for den daglige drift såvel som for mulighederne for at udvide.
Prisen gjorde arbejdskraftspørgsmålet til det tydeligste lokale erhvervstema i september. En høj placering i kategorien kunne ikke løse virksomhedernes konkrete rekrutteringsbehov, men den viste, at området blev vurderet positivt af de deltagende virksomheder. Den gav samtidig Rebild Kommune et synligt resultat at arbejde videre med i samarbejdet med skoler, uddannelsesaktører og erhvervsliv.
Der var også en geografisk dimension. Rebild Kommune lå tæt på større arbejdsmarkeder omkring Aalborg, mens kommunen samtidig havde egne virksomheder og arbejdspladser inden for blandt andet industri, landbrug, fødevarer og service. Det gjorde forbindelsen mellem lokale uddannelsesforløb og virksomhedernes behov vigtig for både virksomheder, unge og pendlere.
Septemberresultatet sagde ikke, hvor mange stillinger der var blevet besat, eller hvor mange nye uddannelsesaftaler der var indgået. Det dokumenterede derimod, at uddannelse og arbejdskraft var det område, hvor Rebild Kommune klarede sig bedst i den konkrete DI-vurdering, og at virksomhedernes svar havde givet kommunen en topplacering.
Erhvervsservice og arealer satte rammerne
Business Rebild fungerede som kommunens tilbud til virksomheder og iværksættere med sparring om vækst og udvikling. Tilbuddet var finansieret af Rebild Kommune, og hjælpen blev beskrevet som gratis for virksomhederne. Den type erhvervsservice havde betydning for især mindre virksomheder og iværksættere, som kunne få adgang til rådgivning uden først at skulle opbygge egne specialiserede funktioner.
Business Rebild formidlede også kommunens ledige erhvervsjord og bistod virksomheder, der søgte placering og infrastruktur. Det var relevant i en kommune, hvor Støvring og andre bysamfund havde forbindelse til E45 samt arbejdsmarkederne i Nordjylland og på tværs af regionen. Oplysninger om arealer kunne dermed indgå i virksomheders overvejelser om udvidelse, flytning eller nyetablering.
En konkret udbudssag gjaldt Hadsundvej 52 i Terndrup. Grunden lå i et etableret erhvervsområde og var omfattet af lokalplan 2.7.1 for erhvervsområdet ved Hadsundvej. Den oplyste mindstepris var 55 kroner pr. kvadratmeter. Sagen viste, at erhvervspolitikken også blev omsat til konkrete arealer, hvor virksomheder kunne undersøge mulighederne for en placering med vejadgang mod både Aalborg og Randers.
Udbuddet var ikke dokumentation for, at en virksomhed havde købt grunden i september. Det var derimod en konkret mulighed på ejendomsmarkedet for erhverv, og lokalplanen gav potentielle købere oplysninger om områdets planmæssige anvendelse. For den lokale udvikling var sådanne arealer en forudsætning, hvis kommunens erhvervsservice skulle kunne kobles til fysisk plads til produktion, lager eller andre erhvervsformål.
Turisme blev koblet til lokale erhverv
RebildPorten oplyste 3. september, at skattejagten i Rebild National Park fortsatte sin succes. Aktiviteten var et konkret eksempel på, hvordan naturen i Rebild Kommune blev anvendt som grundlag for en oplevelse rettet mod besøgende. For erhvervslivet var betydningen knyttet til den trafik, som aktiviteter kunne skabe for lokale overnatningssteder, spisesteder, butikker, guider og andre aktører i turismeøkonomien.
RebildPorten beskrev sig samtidig som samarbejdspartner for arrangører, virksomheder, presse, kulturaktører, foreninger og lokale erhvervsdrivende. Organisationens rolle rakte dermed ud over almindelig turistinformation. Den omfattede også hjælp med at tiltrække, udvikle og afvikle events, møder, konferencer og oplevelser, som kunne skabe aktivitet i flere dele af kommunen.
Rebild National Park havde en særlig position i den lokale erhvervsstruktur, fordi natur- og friluftsoplevelser kunne tiltrække gæster uden for de traditionelle bycentre. En aktivitet som skattejagten kunne gøre besøget mere konkret og forlænge den tid, gæster brugte i området. Kilden oplyste imidlertid ikke, hvor mange deltagere eller hvilken omsætning aktiviteten havde skabt i september.
Turismesporet supplerede derfor månedens erhvervsvenlighedsresultat. Hvor DI-undersøgelsen handlede om virksomhedernes vurdering af kommunale rammer, handlede RebildPortens aktivitet om at omsætte kommunens natur og oplevelsesmuligheder til arrangementer og besøg. Begge dele var knyttet til kommunens evne til at skabe aktivitet, men de målte forskellige forhold.
Kommunens egen arbejdsplads blev fulgt i september
En ændring i CVR-oplysningerne viste, at Rebild Kommunes registrerede antal ansatte 25. september blev ændret fra 2.619 til 2.593. Oplysningen kom fra en virksomhedsdatatjeneste, som samtidig gjorde opmærksom på, at observationsdatoen ikke nødvendigvis var identisk med ændringens registrerings- eller virkningsdato.
Tallet kunne derfor ikke uden videre læses som en dokumenteret nedgang i kommunens faktiske bemanding i september. Det kunne afspejle en administrativ opdatering af registerdata, ændringer med en anden virkningsdato eller andre forhold i registreringen. Der var ikke i det tilgængelige materiale en officiel kommunal forklaring på ændringen.
Oplysningen var alligevel relevant i en lokal erhvervsartikel, fordi Rebild Kommune selv var en stor arbejdsplads og dermed en del af det lokale arbejdsmarked. Kommunens bemanding påvirkede rekrutteringsbehov, serviceproduktion og efterspørgsel efter kompetencer på linje med andre større arbejdspladser, men registerændringen kunne ikke bruges til at opgøre udviklingen i kommunens samlede beskæftigelse.
Set sammen med DI’s førsteplads i Uddannelse og Arbejdskraft viste september dermed både kommunens rolle som arbejdsgiver og som myndighed. Den ene oplysning beskrev et registermæssigt medarbejdertal, mens den anden beskrev virksomhedernes vurdering af kommunens indsats. De to oplysninger målte ikke det samme og skulle derfor behandles hver for sig.
Hvad septemberresultaterne betød for erhvervslivet
September 2026 gav Rebild Kommune en stærk ekstern placering på erhvervsvenlighed, men måneden indeholdt ikke dokumentation for en bestemt samlet udvikling i virksomhedernes omsætning, investeringer eller beskæftigelse. DI-resultatet var en vurdering baseret på en undersøgelse, mens erhvervsjordssagen og turismeaktiviteten viste konkrete rammer og aktiviteter uden at oplyse om gennemførte handler eller målbare afledte effekter.
Den mest direkte erhvervsmæssige pointe var, at arbejdskraft og uddannelse stod centralt i kommunens resultat. For virksomheder i industri, fødevarer, landbrug, handel og service var adgang til medarbejdere en forudsætning for drift og vækst. Den lokale førsteplads gav Rebild Kommune et synligt resultat, som kunne bruges i det videre samarbejde med virksomheder og uddannelsesaktører.
Den praktiske erhvervsinfrastruktur bestod samtidig af rådgivning, ledige arealer og forbindelser til de omkringliggende arbejdsmarkeder. Hadsundvej 52 i Terndrup var et eksempel på et konkret erhvervsareal, mens Business Rebild var den organisatoriske indgang til sparring for virksomheder og iværksættere. Disse elementer var forudsætninger for etablering og udvikling, men de dokumenterede ikke alene, at nye virksomheder var kommet til.
På turismeområdet viste skattejagten i Rebild National Park, at lokale oplevelsesprodukter fortsat var en del af kommunens erhvervsprofil. September stod derfor med tre tydelige spor: en høj erhvervsvenlighedsplacering, et fremhævet fokus på uddannelse og arbejdskraft samt konkrete aktiviteter inden for erhvervsservice og oplevelser.
